De sidste par dage, uger sekunder og timer har været lange... meget lange. Der er sket super mange ting og det har alt i alt være en stresset tid.
Efter mange år af hårde episoder har jeg nok opbygget en facade. En facade der er smilende, glad, grinenede og helt okay. Og det ikke fordi jeg ikke vil snakke med nogen om hvad det er der sker, men fordi jeg måske ikke altid selv ved det.
Mange af os har det der med at være i et trist humør, uden sådan helt rigtigt at vide hvad pokker der er skyld i det. Der er mange "oplevelser" Der er skyld i at jeg ikke kan være som jeg plejer, eller at jeg har opbygget den her facade, og det er ting jeg ikke er klar til skal ligge ude på internettet for en hver til at læse, men en dag... en dag håber jeg at jeg er modig nok. Men bare fordi
jeg ikke er modig lige nu, gør det mig så til en falsk person? Gør det mig til en falsk person der lyver over for sine venner og familie? Er jeg en falsk person der har en dum facade som blokere mig fra at fortælle nogen om hvad pokker det er der sker
i mit liv. Der er så mange aftener jeg snakker med en ven eller dage hvor jeg er i skolen, og jeg har bare brug for ikke at smile hele tiden, komme med sjove kommentarer eller grine og i stedet bare være lidt for mig selv, fortælle hvad der foregår eller kunne have et trist ansigt i stedet for det kæmpe smil.
Jeg har altid haft facaden, men her en gang i december er det et år siden den faldt væk. Og det var som om alle ting jeg aldrig havde bearbejdet kom op, og dsv var det da jeg var med den forkerte (men mest fantastiske) Person.
Tilbage til faktaene, så er den her igen, safe&sound, og det jo ikke fordi jeg har det dårligt. Men jeg skal ikke tilbage til der hvor jeg var for under et år siden, det nægter jeg. Og indtil min facade kan blive på uden at lave rod i det så lader jeg den det.
Den dag jeg kan tage opkaldet fra min nærmeste ven og fortælle ham hvad der foregår i mit liv uden og skulle pakke det ind, bange for hvad hvad han vil sige eller ikke vil sige, er den dag jeg er klar til at fjerne min facade. Jeg er ikke falsk bare fordi jeg ikke fortæller dig præcis hvad der lige skete i weekenden, eller fordi jeg ikke lige fortæller dig når det går skidt derhjemme.
Men min facade er heller ikke den der skal styre mig... Det er ikke den der skal fortælle mig hvad jeg skal gøre, hvordan jeg skal opføre mig eller hvem jeg skal fortælle hvad.
Jeg har brug for en balance mellem min facade og mig, jeg har brug for at den ikke styre mine smil eller mine følelser. Mange folk forbinder facader med at man er deprimeret og er trist og hvad ved jeg, men egentlig handler min facade bare om at jeg vil tilbage til den gamle mig. Tilbage til hende der bare var sig selv og kunne kigge sig selv i øjnene.
Jeg ved jeg ikke er den eneste der går derude med en facade og rigtig mange mennesker har en mere alvorlig facade end mig. Men din facade er ikke den der skal styre dig, og det gør dig ikke til en falsk person at have en. Du skal gøre som du føler for, og du skal være trist, eller glad lige så fucking meget som du har brug for. En facade er ikke dig, men i nogle tilfælde er det et okay alternativ indtil man har fundet ud af hvordan man vil og, ikke vil være være.
Jeg sender en masse varme kram ud til jer i den her ekstremt kølige tid
- Michelle
@michelleevilladsen
@lunaandlucifer -> 15 off: GG_MICHELLEV
@Thesunglassgalleria -> 20 off: michelle20
@inkbox -> 10 off: BBKWFMOU
Comments